Et moderne ungdomsliv er en periode med mange valg, og den tiltagende selvstændighedsproces stiller mange udfordringer for de større børn og unge i forhold til identitet og tilknytning til kammeratskabsgrupper.

Det er i denne periode pubertetens udfordringer for alvor kommer ind i billedet med kærester, ven- og uvenskaber, sex, rusmidler osv.

De fleste børn og unge klarer disse udfordringer med hjælp fra forældre, kammerater, skoler mm., men for nogle unge kan disse udfordringer være altdominerende. De har behov for råd og vejledning, men søger det ofte ikke hos forældrene, her spiller den forebyggende indsats i fritids-, ungdomsskoletilbuddet og SSP-samarbejdet en væsentlig rolle.

Grundlæggende bør SSP-samarbejdet rette fokus mod alle unge – i forventning om, at det bedste forebyggende arbejde sker i medvind; dvs. at de unge og deres forældre får både en positiv indstilling til og positive erfaringer med SSP-samarbejdet.

I slutningen af 2009 kom Ungekommissionens betænkning:” Indsatsen mod ungdomskriminalitet, betænkning 1508”. Kommissionen giver en række anbefalinger, der peges ikke mindst på at indsatsen kan bedres ved at sikre en større sammenhæng mellem de forskellige aktører og myndigheders indsats.

Umiddelbart før sommerferien i 2010 vedtog et flertal i folketingen en lovpakke, som havde til formål at styrke indsatsen samt skærpe reaktionsmulighederne over for kriminalitetstruede unge.

Med loven forpligtes kommunerne til i en 3-årig periode, som en del af den sammenhængende børnepolitik, at lave en plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet.

”Barnets reform” trådte i kraft 1. januar 2011.

Parallelt med dette har Kredsrådet udstukket to indsatsområder, hvor lokalrådet forestår udarbejdelsen af de operative handleplaner. De to indsatsområder er:  

·         Unges uhensigtsmæssige brug af det offentlige rum

·         Forældreindvolvering

SSP-samarbejdet er med dets mange forskellige aktører, det naturlige omdrejningspunkt for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde for aldersgruppen 13 til 17 år.

Det er derfor nødvendigt med en indsatsplan, hvor de enkelte aktørers rolle er nøje beskrevet.

Samtidig skal alle aktører have en bevidsthed og viden om, hvad der virker i det forebyggende arbejde med unge.