Hvad er SSP-samarbejdet

SSP er en samarbejdsmodel - primært mellem skole og fritidsområdet, familieafdelingen og politiet - om at forebygge indenfor områderne kriminalitet og misbrug blandt børn og unge.

Hvis dette skal lykkes, er det meget vigtigt at tænke bredt, således at vi satser på alle børn og unge samt deres forældre i det forebyggende arbejde.

Tryghed

Tryghed er det overordnet begreb. Det overordnede mål er at skabe tryghed hos den enkelte borger – og hos den enkelte unge.

Kriminalitetsforebyggelse er ikke kun rettet mod at reducere kriminelle hændelser. Det er rettet mod brede perspektiver, som påvirker unges livskvalitet og levevilkår.

Udgangspunktet er derfor den brede tilgang og et helhedsorienteret perspektiv. Indsatser, som ikke direkte er kriminalitetsforebyggende, har også en positiv forebyggende efekt.

Opbyggende indsats
At skabe gode vilkår for børn og unge.

Det gør vi ved:

·         Skole- og klubtilbud, opbygning af fælles sociale kompetencer og fælles social kapital

·         Relationsopbygning

·         Rollemodeller

·         Forældrenetværk

·         Kobling mellem og koordinering af AKT og SSP-samarbejdet

·         Uddannelse af lærere og klubpersonale

·         Fokus på ”det gode liv”

·         Trygt natteliv: Ansvarlig udskænkning

·         Sundhedsfremmende initiativer

Forebyggende indsats
At forhindre et problem i at opstå – eller forværres.

At afhjælpe problemer, som ikke nødvendigvis har med kriminalitet at gøre

Det gør vi ved brug af projektorienterede indsatser rettet mod

·         Forebyggelse af ”drop-out” og ”push-out”

·         Opbygning af social kompetence og udrydde flertalsmisforståelse

·         og individuelle indsatser via Servicelov, fx i form af en støtte, kontaktperson, ungerådgiver, mentor.

Kriminalitetsforebyggende indsats
At forhindre, at der laves kriminalitet – eller sikre, at det ikke sker igen.

Det gør vi ved:

·         Bekymringsbrev

·         Kriminalpræventiv samtale

·         Specifik indsats

Forebyggelsesniveauer
Det forebyggende arbejde foregår på tre niveauer:

Hvad virker kriminalpræventivt?
Ungekommissionen giver i sin betænkning ”indsatsen mod ungdomskriminalitet, betænkning nr. 1508” en række konkrete anvisninger på, hvad der virker i det forebyggende arbejde.

Tidlig indsats

·         I forhold til alder

·         Tidligt i tid

·         Tidlig i forhold til den enkelte kriminelle handling.

·         Fokus på indsats omkring den enkelte unge med risikoadfærd/kriminel adfærd

Helhedsorienteret indsats

·         Indsatsen skal ikke kun rette sig mod børn og unge, men også mod deres nære omgivelser (familie, venner og netværk)

Tværsektoriel indsats

·         Indsats på tværs af myndigheder

Sammenhængende indsats

·         Sammenhæng mellem de forskellige myndigheders indsats, og sammenhæng i indsatsen over for den enkelte

Social pejling
”Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os”

Det har tidligere være forsøgt på mange måder at forebygge kriminalitet og risikoadfærd, ofte har det været ved skræmmekampagner. Forskningen viser, at det ikke har den store effekt – oftest endda en utilsigtet omvendt effekt. 

I Ringsted lavede Professor i kriminologi Flemming Balvig, Lars Holmberg m.fl. et forsøg omkring risikoadfærd i perioden 2001-04.

Det viste sig at, hvis man ved at lave en forholdsvis lille indsats omkring rygning i 5. kl., havde det en klar påvirkning af risikoadfærden, når eleverne nåede 8. kl.

Det viste sig, at børnene troede, at de andre børn havde en større risikoadfærd end det i virkeligheden var tilfældet – og at denne misforståelse havde betydning for, om man selv gik i gang.

Som barn/ung vil man gerne gøre det, man tror, de andre gør – for så tænker man, at man bliver ligesom flertallet.

I virkeligheden er flertallet den gruppe, som opfører sig godt – og ikke udviser risikoadfærd. Ved at fokusere på det, kan man påvirke børnenes risikoadfærd – og oven i købet således at det stadig efter 3 år viste sig at have en virkning.

Social kompetence – social kapital
I forebyggelsessammenhænge er det med udgangspunkt i resultatet af Ringstedforsøget vigtigt, at fokusere på den store gruppe af unge – og deres forældre, som klarer sig godt.

Ved målrettet at arbejde med flertalsmisforståelser blandt de unge og hos forældrene øges den enkeltes sociale kompetence, og derved den samlede sociale kapital.

Social marginalisering

Den sociale marginalisering finder sted i løbet af skoleårene, - og det er i bund og grund den, som skal forebygges. Er en ung først socialt marginaliseret, er det næsten umuligt at komme ind i varmen igen.