Fakta om kriminalitet blandt børn og unge

Misbrug blandt unge, det være sig alkohol eller narko, trækker ofte de store overskrifter frem i pressen. Ungdomskriminalitet forveksles ofte med bandekriminalitet – og trækker de samme store overskrifter.

Populære udsendelser i fjernsynet har ofte fokus på unges uhensigtsmæssige adfærd i nattelivet.

Nuancerne fortaber sig, der generaliseres meget nemt og sociale overdrivelser opstår.

Nedenstående materiale tager udgangspunkt i oplysninger fra POLMAP. Der er alene tale om antal rejste sigtelser – ikke afgørelser. Det fremgår ikke af materialet, hvor mange unge der er blevet rejst sigtelser imod.

På landsplan kan man generelt fastslå, at

·         Ungdomskriminaliteten er faldet

·         Forskellen mellem piger og drenge er udjævnet

·         Drenge laver oftest indbrud, hærværk, tyverier og vold

• Piger laver butikstyveri og dokumentfalsk
• Voldssager og trusler om vold er steget. 

Risikofaktorer

Risikoadfærd karakteriseres som adfærd, der indebærer en høj risiko for - på kortere og/eller længere sigt – at forvolde skader på sig selv eller andre.

Om risikofaktorer kan man sige, at de starter tidligt – og varer længe. Faktorerne opleves af nogle unge som statusgivende, ofte bygger de på sociale overdrivelser eller flertalsmisforståelser.

Gruppe I          85% af alle unge mellem 13 og 17 år begår aldrig eller sjældent noget kriminelt.

Forebyggelse på det generelle niveau, eksempelvis undervisning i skolerne, forældremøder, hvor arbejdet med de unges sociale kompetencer og gruppens sociale kapital har en virkning.

Gruppe II        Gruppen nok nærmere de 12-13 %.
Gruppen kan betegnes som en risikogruppe, der er tale om førstegangskriminalitet og vigende kontakt med voksne.

Indsatsen her er på det specifikke niveau, målrettet en specifik gruppe unge. Indsatsen er snarere foregribende end forebyggende. 

Gruppe III       5% gruppen eller snarer 2% gruppen
Kriminalitet er her en del af hverdagen, gruppen tegner sig for 80% af den registrerede kriminalitet.

Indsatsen er her på det individuelle niveau og man taler om en indgribende indsats med udgangspunkt i serviceloven.

A - DE LOVLYDIGE omfatter unge, som aldrig nogensinde har begået tyveri/røveri eller som højest en enkelt gang har stjålet penge, cigaretter eller spiritus fra forældrene. Denne gruppe udgør nu mere end halvdelen af de unge.

B - FLERTALLET omfatter unge, som har begået mindre alvorlige tyverier. Alle unge i denne gruppe har overtrådt en eller flere af straffelovens regler, men ingen har begået indbrudstyverier, biltyverier eller røverier.

C - DE ERFARNE er unge, som 1-2 gange har begået relativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudstyveri, biltyveri og/eller røveri. I praksis drejer det sig i de fleste tilfælde om indbrudstyveri.  

D - GENGANGERNE er unge som 3 eller flere gange har begået relativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudstyverier, biltyverier og/eller røverier. I de fleste tilfælde drejer det sig om indbrudstyverier.

Konklusionerne fra undersøgelsen i 2010:

·         At ungdomskriminaliteten har vist en faldende tendens i op mod et kvart århundrede, tilsvarende tendens i andre lande.

·         Omfatter et bredt spektrum af straffelovsovertrædelser

·         Stærkest for mindre alvorlig kriminalitet

·         Stærkest blandt de mindst kriminelle

·         Måske den mest lovlydige ungdom i det sidste halve århundrede – eller nogensinde?

·         Antallet af lovlydige udgør cirka halvdelen af alle unge, forskellen mellem dem og de hårdest kriminelle unge polariseres – det såkaldte ”Flertal”, udgør ikke et flertal. 

I bogen ”Lovlydig ungdom” gives nogle mulige forklaringer på denne udvikling:

·         Øget kontrol med og overvågning over tingene (”situationel kriminalprævention”) - relationsskabende aktiviteter – eksempelvis konfliktmægling

·         De rige børn og unge – det er ikke materielle mangler, som giver anledning til eksempelvis butikstyverier

·         Den kontrollerede barndom – ”institutionalisering”

·         Den fremtidssikrede ungdom

·         Mindskede flertalsmisforståelser

·         Samfundets ”civilisering” – øget afstandtagen til kriminalitet

Totalt set slår manglende trivsel i skolen oftere kraftigere igennem som kriminalitetsfaktor end forhold i ophavsfamilien.

I særdeleshed for drengene er skoleforholdene klart mere udslagsgivende end familieforholdene, og for dem er skoleforholdene i visse områder de eneste udslagsgivende.

Risikofaktorer og beskyttende faktorer

Egentlige specifikke årsager til kriminalitet kan være svære at anvende, da det er svært at afgøre eller påvise, om et bestemt forhold kan betragtes som den egentlige årsag.

Forhold, der fremmer eller hæmmer risikoen for kriminalitet angiver ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng.

Man kan generelt sige, at jo flere risikofaktorer der er, desto større er sandsynligheden for kriminalitet.

Risikofaktorer

Inddeling af forskellig gruppe af unge lovovertrædere