 | AppendiksTemaer i den generelle forebyggelse Følgende temaer fokuseres der på jfr. Aktivitetsoversigten: Unge og elektronisk mobningBegreber som ”grooming”, elektronisk mobning og ”happy slapping” er ikke længere nye fænomener, men de kan stadig være vanskellige at forholde sig til. Fælles for e-mobning er, at den adskiller sig fra den almindelige mobning ved, at man ikke har fred i det private rum – man har ingen ”helle”. Henvendelse og anmeldelser af trusler mv. via SMS og chat og Internettet vidner om problemet. En del børn og unge samt deres forældre har brug for råd og vejledning til håndtering af konflikter i denne forbindelse. Nogle unge og forældre står ofte i dilemmaet: Drejer det sig om en grovkornet spøg, som blandt andet har sit udspring i de unges sprogbrug og tone - eller der realiteter bag en eventuel trussel. Formål med indsatsUnge og forældre bør være i besiddelse af den nødvendige baggrundsviden, så det bliver nemmere at forholde sig til de problematikker, som er forbundet med chat og elektronisk mobning. Personale, unge og forældre skal have den nødvendige viden, så de kan handle hensigtsmæssigt i forbindelse med de uheldige ting omkring den elektroniske kommunikation. IndsatsPå Ungdomsskolens hjemmeside under SSP- samarbejdet kan der hentes råd og vejledning. På hjemmesiden er der links til sider omhandlende chat og elektronisk mobning. På forældremøder i skoler, klubber og institutioner gives der et oplæg om Unge, chat og elektronisk mobning. Klasser: Oplæg til samtale i klasserne – herunder inddragelse af etiske spørgsmål. Dette skal ske i sammenhæng med skolernes trivselsmålsætning. Den enkelte skole og institution skal i samarbejde med SSP Stevns koordinere, hvem og hvad der skal gøres, når en elev udsættes for trusler eller andre krænkelser via de elektroniske medier. Unge og alkoholRingstedforsøget dokumenterede sociale overdrivelsers betydning for både debutalder og forbrug. Flertalsmisforståelsen cementeres af mange mediers unuancerede og ofte sensationsprægede overskrifter om ”danske unges verdensrekord i druk”. Fakta er dog, at for mange unge debuterer for tidlig – omkring 14 år/konfirmationsalderen. Debut-alderen er ideelt omkring 16 års alderen, men i praksis bør unge tidligst debutere omkring 9. klasse. Undersøgelse af unges drikkevaner viser, at for mange unge ”binge”- drikker. Det vil sige, at de drikker for store mængder (> 5 genstande) for ofte (>4 gange om måneden). Formål med indsatsDe unges debutalder er af stor betydning – jo senere de unge får deres ”alkoholdebut”, jo færre problemer løber de statistisk ind i. Den forebyggende indsats skal med udgangspunkt i flertalsmisforståelsen sigte på at udsætte debutalderen. Dernæst, ligeledes med udgangspunkt i flertalsmisforståelsen, skal indsatsen mindske unges ”binge-drikning” IndsatsDet er veldokumenteret, at forældres indstilling har stor indflydelse – på både godt og ondt. Mange unge ønsker, at forældre skal sætte grænser for både mænge, hyppighed, tider, fuldskab og den sociale kontekst, hvori der festes. Det er vigtigt, at forældre får etableret netværk og erkender et fælles ansvar. Det er imidlertid lige så vigtigt, enten individuelt eller sammen, at få etableret nogle rammer – en kontekst – hvori de unge ikke nødvendigvis føler sig forpligtet til at leve op til de forventninger, de har om hinandens druk. Det er af altafgørende betydning, at forældrenetværk fungerer. SSP-Stevns søger gennem forskellige arrangementer, ”Sidste Skoledag” og ”Gigantfest” at give de unge nogle muligheder, hvor fokus fjernes fra alkohol. Projekt ”Ansvarlig udskænkning” er etableret i Stevns Kommune, bevillingsnævn og samarbejdsforum nedsat og arbejdet implementeres og udvides til også at omfatte ”ansvarligt salg”. Unge, konflikter og vold Enkelte sager har udspring i konflikter, hvis opståen kan være svær at komme til bunds i, men som blandt andet via den elektroniske verden kan eskalere i en sådan grad, at man på konflikttrappen er nået til konfrontationsfasen. Formål med indsatsFormålet med indsatsen er at unge får både indsigt i konfliktoptrapning og -nedtrapning, således at små uoverensstemmelser og konflikter kan løses, inden de udvikler sig til straffelovsovertrædelser, som skal afgøres i retten. IndsatsGennem litteratur, film eller cases lærer unge om konflikter og konflikthåndtering, så de sættes i stand til i rette tid at hjælpe andre eller selv få løst en uoverensstemmelse, inden den udvikler sig. En lærer/pædagog for hver skole/institution uddannes som ungemægler – og herefter uddannes unge på den enkelte skole selv til at varetage mægling i mindre konflikter. Unge og narko Konstateres må det imidlertid: Hashen er kommet for at blive – nøjagtig som alkohol! Der er mange myter og uafklarede spørgsmål omkring hash. Eksempelvis er der stadig diskussion om begreberne brug og misbrug, hvilket har medført termen ”problematisk forbrug”. Med jævne mellemrum tages bringes temaet ”fri hash” op til fornyet diskussion, enkelte politikere er begyndt at tale om ”afkriminalisering” og ”regulering”. Der er normalt to faktorer, som gør, at nogle unge – et mindretal - afprøver snifning af lightergas, hash eller hård narko som amfetamin, ecstasy eller kokain: Tilgængelighed og risikovillighed. Stoffer er i dag let tilgængelige overalt, mens risikovilligheden varierer hos unge – hovedparten af alle unge afprøver aldrig stoffer – de har taget stilling og foretaget et valg. En del unges forbrug kan karakteriseres som afprøvende og eksperimenterende, hvorimod andres forbrug bedst kan beskrives som en form for ”selvmedicinering” – man kan prøve stoffer med fokus på rusen, at få en oplevelse – eller man kan tage stoffer for undgå problemer, relationer eller virkeligheden. Noget kan tyde på, at unges (mis-)brug af hash stort set er uændret, men fordelingen af misbruget ligger i mindre og mindre grad hos ”De lovlydige”[1] Med kommunalreformen påhviler narkobehandling den enkelte kommune. Der bør være et kommunalt beredskab, hvis en ung er i et så alvorligt misbrug, at der er tale om en behandlingskrævende afhængighed. En del unge ”forsvinder”, når de bliver 18 år – det vil sige, at de er registreret andre steder, eksempelvis i UUV-regi – men kontakten med relevante voksne fra Ungdomsskole og klubber ophører og et netværk forsvinder. Formål med indsatsDer er to formål med indsatsen mod narko: · At afdække årsager til, at nogen unge kommer ud i et egentligt misbrug (ikke at forveksle med afhængighed) – og få løst de problemer, som der reelt dækkes over. · Nedsættelse af unges eksperimenterende for brug. Udgangspunktet for at handle hensigtsmæssigt er en fælles referenceramme. Den aktuelle problematik skal beskrives, med henblik på eventuel underretning, udredning og foranstaltninger. I beskrivelsen kan tages forskellige udgangspunkter: Sundheds-psykologisk udgangspunkt:
· Fysisk og psykisk skade, herunder dømmekraft og adfærd · Skaden er klart påviselig · Længere varighed Socialt udgangspunkt:
· Funktionsnedsættelse mht. indfrielse af forpligtelser på arbejde, i skole, hjemme · Fysisk farligt mht. færden i trafikken · Juridiske problemer, dvs. rusmiddel relateret kriminalitet (straffeattest) · Interpersonelle problemer eller konflikter forårsaget af brug af rusmidler Juridisk udgangspunkt:
· Med udgangspunkt i lov om euforiserende stoffer er al besiddelse og brug strafbart Hverdagsforståelse som udgangspunkt
· ”et tilbagevendende forbrug der afstedkommer fysiske, psykiske og/eller sociale problemer” Afhængighed Spørgsmålet er dernæst, hvornår man så er afhængig. Sundhedsstyrelsen skriver i ”Hash-samtalen – om unge og hashrygning”, at man er afhængig, når mindst tre af følgende kriterier er opfyldt inden for tre måneder: Trang
· Svækket evne til at styre indtagelse, standse eller nedsætte brugen · Abstinenssymptomer eller indtagelse af stoffet for at ophæve eller undgå disse · Udvikling af tolerance · Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug · Vedblivende brug trods erkendte skadevirkninger
Der bør i sådanne situationer altid skrives underretninger. Forældremøder: oplysning om fakta, faresignaler og handlemuligheder I klasserne: Gennem oplæg og diskussion søges elevernes sociale kompetence styrket. Når det drejer sig om mistanke – eller konstateret indtagelse af narkotika eller snifning er det af altafgørende betydning, at indsatsen aftales og koordineres: · SSP Stevns informeres · Omfang og udbredelse undersøges · Hjemmene kontaktes · I samarbejde med hjem, skole/institution og den unge aftales handlinger
Hashsamtalen Når man skal have en samtale med unge, som ryger hash, er det vigtigt at benytte en anerkendende tilgang, det er sjældent at den unge opfatter sin hashrygning som problematisk. · De unge har en grund til at ryge hash · Der er flere historier i den unges liv · Den unge er ekspert i sit eget liv · Den unge afgør, hvad der er et problem – og hvad der virker. · Møde den unge på vejen – ikke hvor den unge er/har været. · Brug ”kvittering og opsummering”, undgå brugen af ”men” – brug ”og” · For mange unge er der forskel på hash og stoffer Deltagere i SSP-samarbejdet får undertiden kendskab til en eller flere unge, som eksperimenterer med hash. Det behøver i sig selv ikke at være problematisk for den unge, når man tager i betragtning, at næsten halvdelen af den danske befolkning i et eller andet omfang har prøvet at ryge hash. Strategi til handling[2] Den motiverende samtale Elementerne fra den motiverende samtale kan indgå, når man diskuterer hashrygning med en ung. Det overordnede formål med den motiverende samtale er gennem dialog:
· At undersøge, om forandring er nødvendig. · At afdække resurser for en eventuel forandring. · At styrke den unges tro på, at forandring er mulig. · At give den unge oplevelsen af, at nøglen (kompetencen) til forandring ligger hos ham selv. · At give den unge fornemmelsen af, at ophør åbner nye muligheder.
Måden · Uden fordomme. · Uden bedreviden. · Uden trusler om sanktioner.
Rammerne · Hvad skal vi tale om? · Hvad er vigtigt for dig at tale om? (Formålet for dig) · Hvad er vigtigt for mig at tale om? (Formålet for mig) · Hvordan skal vi tale sammen? · Hvor længe ad gangen og hvor ofte?
Modstand og ambivalens · Hvem er jeg, når jeg ikke længere ryger hash? · Hvad sker der med mine venskaber, når jeg ikke mere kan være med til at ryge hash? · Hvordan vil jeg reagere, når jeg ikke længere har hashrygning som mulighed? · Kan jeg leve op til de krav, man vil stille til mig, når jeg ikke længere er en hashryger? Det er vigtigt at respektere den unges modsatrettede følelser i forhold til at skulle ophøre med hashrygning. Hos nogle unge er tvivlen og angsten pakket godt væk under et massivt forsvar. Men meget få unge – om nogen overhovedet – føler inderst inde, at daglig hashrygning er den eneste rigtige måde at være i verden på. De fleste drømmer om et andet liv, men mange tør ikke formulere drømmen for sig selv, og især ikke for andre. Men som den professionelle part er vigtigt at huske på, at der inderst inde findes et lille frø, der – hvis det behandles nænsomt og troværdigt – kan spire Unge og konfliktmæglingEn konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger i og mellem mennesker. En konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor én eller flere neutrale personer hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Mægleren, som har tavshedspligt om det, der bliver sagt på mæglingsmødet, træffer ingen afgørelser i sagen. Mæglingen foregår på et møde, der typisk tager 1-2 timer, og forgår et neutralt sted, hvor begge parter kan føle sig trygge. Mæglingen er en frivillig proces, som begge parter har accepteret at deltage i. Konfliktmægling er en effektiv mulighed for at bearbejde en konflikt. De mennesker, der deltager i konfliktmægling, har mulighed for at lære noget om sig selv, om hinanden og om, hvordan de bedst kan undgå konflikter fremover. For børn og unge er dette særligt vigtigt!
Inden mægling Det tilstræbes, at der afholdes formøder inden selve mæglingen, så parterne er klar over både processen og mæglernes rolle.
Mæglingen 1. Åbning Præsentation af mæglingsproces og afklaring af roller. 2. Redegørelse Her får parterne lejlighed til at fortælle om deres opfattelse af konflikten med mæglerens aktive mellemkomst. Dialog hjælpes på vej. Problemstillinger afdækkes 3. Problemfelter præciseres 4. Løsningsmuligheder frembringes
5. Aftalen forhandles Parterne arbejder videre med og tager stilling til de frembragte forslag. Konfliktmægleren er forhandlingshjælper. 6. Aftalen checkes og godkendes Aftalen skrives ned, løse ender samles. Det aftales, hvad der skal videregives og til hvem. Unge med anden etnisk baggrundStevns Kommune modtager hver år, i lighed med landets øvrige kommuner, sin andel af kvoteflygtninge. Af hensyn til sprogindlæring og integration er det vigtigt, at familien hurtigt får skabt nogle relationer til relevante personer og relevante skole og fritidstilbud. IndsatsFamilieafdelingen tager initiativ til et møde, hvor relevante personer fra eksempelvis UU, Stevns Fritidscenter/Ungdomsskolen samt SSP, således at der etableres og knyttes navne og personer – der skabes relationer – mellem fagpersonerne og de omhandlende familier. Forebyggelsens fem bud1. bud Look on the bright side…. 2. bud Pas på ikke at komme til at forstærke de overdrevne forestillinger! 3. bud Sats på øgning af klassens sociale kapital 4. bud Sats på hurtig indsats 5. bud Mødet med en ”anden betydningsfuld voksen” – på den rigtige tidspunkt, det rigtige sted er altafgørende
1”Lovlydig ungdom” 2 ”Hash-samtalen, om unge og hash”
| |