Den sociale opgave i forbindelse med en ungesag med kriminalitet

Enkeltsagshåndtering – niveaudelt tilgang

Niveau 1 og 2: SSP-konsulenten eller anden aktør fra det operative niveau (”bedste kontakt”) tager kontakt med hjemmet. Niveau 1 og 2 kan knap beskrives som egentlig kriminel adfærd, men er et mere eller mindre kraftigt signal til omgivelserne om, at den unge har brug for hjælp – eksempelvis til at strukturere fritiden.

1. niveau: Bekymrende adfærd

Eksempler

Den unge observeres hænge ud på gaden sen aften

Den unge ses i periferien af bekymrende ungegrupperinger

Udeblivelse fra skole, uro- og konfliktskabende adfærd eller manglende deltagelse generelt

Færden omkring hashmiljøer, hashrygning og tidlig alkoholdebut

Handling

Kontakt til forældrene – telefonisk eller med et ”bekymringsbrev”, evt. fulgt op med et

hjemmebesøg/bekymringssamtale.

Den enkelte medarbejder vurderer, om der skal skrives en underretning 

Parternes forpligtelse:

Aftale hvem der foretager handling.

 

2. niveau: Førstegangskriminalitet

Eksempler

Tyveri – simpel, butiks- og brugstyveri

Hærværk

Besiddelse af hash – loven om euforiserende stoffer

Overtrædelse af våbenloven – typisk besiddelse af kniv


Handling

Bekymringssamtale med hjemmet

Der skrives en underretning i det omfang, det skønnes nødvendigt. Familieafdelingen

vurderer, om der skal foretages en § 50 undersøgelse

 

Parternes forpligtelse:

Hjemmet kontaktes altid. Kontakten til hjemmet koordineres af de involverede

 

3. niveau: Gentagen alvorlig kriminalitet

      Eksempler
        Indbrud – beboelse, virksomheder, butikker
        Groft hærværk
        Salg af stoffer – lov om euforiserende stoffer
        Trusler om vold
        Deltagelse i tæskehold

       Handling
          Hjemmet kontaktes
        Handleplan udarbejdes på baggrund af § 50 udredning
        Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre og netværk er det centrale omdrejningspunkt.
 

Parternes forpligtelse:

Familieafdelingen er ansvarlig for handleplan. Skole- og institutionsafdelingen er

ansvarlig for relevant skole- og fritidstilbud.

Løbende kontakt med hjemmet varetages af familieafdelingen eller anden relevant afdeling i forhold til den konkrete handleplan.

SSP-Stevns holdes orienteret om handleplan og foranstaltninger.

4. niveau: Personfarlig kriminalitet

         Eksempler
       Vold
      
Røveri
      
Overfald
      
Anvendelse af våben

       Handling
          Hjemmet kontaktes
        Handleplan udarbejdes på baggrund af § 50 udredning
        Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre og netværk er   det centrale omdrejningspunkt.

Parternes forpligtelse:

Familieafdelingen er ansvarlig for handleplan. Skole- og institutionsafdelingen er

ansvarlig for relevant skole- og fritidstilbud.

Løbende kontakt med hjemmet varetages af familieafdelingen eller anden relevant afdeling i forhold til den konkrete handleplan.

SSP-Stevns holdes orienteret om handleplan og foranstaltninger.

Bekymringsbrev

Midt- og Vestsjællands Politi skriver, når de antræffer en ung under mindre hensigtsmæssige omstændigheder – tider og steder – et bekymringsbrev til den unges hjem.
 

Et bekymringsbrev følges som udgangspunkt op af en såkaldt bekymringssamtale.  

Bekymringssamtalen

I situationer, hvor en unge er antruffet, har modtaget et bekymringsbrev fra politiet eller giver anledning til bekymringen, kontaktes hjemmet med henblik på en egentlig bekymringssamtale.

Af hensyn til det fortsatte arbejde og ikke mindst opbygningen af positive relationer mellem den unge, samt hjemmet, tilstræbes det, at samtalen gennemføres med ”bedste kontakt” – det vil sige én, den unge kender, og at tilgangen er anerkendende og ikke fordømmende.

Medarbejderen, der har samtalen, behøver ikke have myndighedsfunktion.

Målet med samtalen er, ud over det relationsskabende, at afdække den unges behov, specielt i fritiden.

Under samtalen vurderer medarbejderen, hvorvidt der skrives en underretning. Samtaler hørende hjemme på niveau 1 vil kun i sjældne tilfælde medføre en underretning. Samtaler, med udgangspunkt i niveau 2, følges som regel op med en underretning.

I det forebyggende arbejde og ikke mindst i bekymringssamtalen er begrebet ”restorativ justice” et helt centralt begreb.

Tankesættet bag” restorativ justice” er at medvirke til, at der sker en genopretning af en skadet relation snarere end at fokusere på skyld og straf.

Afhøringen

I sager, hvor politiet indkalder en ung til afhøring – eller tilbageholder en unge, tilkaldes en repræsentant fra de sociale myndigheder. Politiet skal endvidere sørge for, at forældrene eller den, der har forældremyndigheden, øjeblikkeligt informeres.

I sager, hvor der er tale om førstegangskriminalitet, niveau 1 eller 2 – og der i øvrigt ikke er oprettet en sag på den unge, er det ikke nødvendigvis en person med myndighedskompetence, en socialrådgiver, som deltager i afhøringen.

En medarbejder fra det operative niveau, som kender den unge, - og som har gennemført et SSP-introkursus eller lignende, kan med fordel benyttes.

Det er dog vigtigt, at politiet kun har én” indgang” til kommunen. Den vagthavende socialrådgiver kan herefter vurdere, om det er en medarbejder fra kommunens SSP-organisation, som tager en eventuel afhøring.

Tilstedeværelsen under en afhøring er et mål i sig selv for derigennem at kunne virke som støtte for den unge. Samtidig er det hensigtsmæssigt at bruge oplysningerne fra afhøringen til at vurdere, om der er behov for yderligere indsats efter servicelovens bestemmelser. Meget tid kan vindes i forhold til at skulle vente på dokumentation fra politiet.

Kommunens repræsentant må ikke blande sig i afhøringen.

Afhøringen følges altid op af en bekymringssamtale.

Handleplan

En handleplan er generelt set en ”aftale” mellem forældrene, den unge og kommunen om indsatsen af støtte. Brugen af handleplaner skal medvirke til målrettede og sammenhængende initiativer.

Ifølge Serviceloven § 58a skal der altid udarbejdes handleplaner i forbindelse med voldskriminalitet eller anden alvorligere kriminalitet, typisk niveau 3 og 4. I sådanne sager er det altid en socialrådgiver, der deltager i afhøringerne.
 

I forhold til unge under den kriminelle lavalder har det ganske særlig betydning, idet de sociale myndigheder er eneste myndighed med ret og pligt til at gribe ind.
 

Socialrådgiveren træffer som myndighedsperson afgørelser efter serviceloven i sager om særlig støtte til børn og unge, herunder om:

·         Konsulentbistand

·         At søge optagelse i dagtilbud, klubtilbud eller lignende

·         At udpege en personlig rådgiver for den unge

·         At udpege en fast kontaktperson for den unge og hele familien

·         At anbringe den unge uden for hjemmet

·         Særlig støtte kan ydes, når det har væsentlig betydning for et barns eller en unge særlige behov 

7-dages frist

Der skal udarbejdes en foreløbig handleplan inden syv dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. 

Sanktioner

En stor del af de sager som optages på politirapporten, og som kommunen orienteres om via mandagsdata og oplysningerne fra Pol-map, er sager, hvor unge er i konflikt med færdselsloven - ofte relateret til knallertkørsel.
 

Disse sager udløser bødestraf, og de følges som hovedregel ikke op med bekymringsbreve og bekymringssamtale.
 

I sager, hvor straffeloven er overtrådt, sanktioneres der efter straffelovens bestemmelser. 

Ungepålæg/forældrepålæg

Et forældrepålæg angiver en eller flere handlepligter for forældrene i forhold til, at bidrage til løsning af den unges problemer og fx hindre den unge i at begå kriminalitet. Overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børne- og ungeydelser.

Et ungepålæg angiver en eller flere handlepligter for den unge, der kan bidrage til en løsning af den unges problemer, ved fx ulovligt skolefravær, kriminalitet, adfærds- og tilpasningsproblemer og ved nægtelse af samarbejde med de sociale myndigheder. Pålægget skal bestå af konkrete handlepligter.

Elektronisk overvågning

Et ungepålæg kan i tilknytning til afgørelse om faste tider for hvornår den unge skal være hjemme, indebære elektronisk overvågning med fodlænke. Dette såfremt det antages at den unge ikke vil efterleve pålægget.

Ungekontrakt

Anvendes typisk ved indbrudstyveri, grovere hærværk o.lign og kan indgå i et vilkår om tiltalefrafald, hvis den unge vil indgå i et samarbejde med de sociale myndigheder om iværksættelse af hjælpeforanstaltninger.

Ungdomssanktion

Ved grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, kan retten bestemme, at den unge skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Ungesamråd

At der i hver politikreds etableres et samråd med repræsentanter fra kommunen, kriminalforsorgen, sikrede institutioner, anklagemyndigheden og sagkyndige. Opgaven består i at udarbejde indstillinger til brug for sanktionspåstand i straffesager mod unge under 18 år.

Samarbejde med kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen tilknyttes SSP for forbedring af mulighederne for en tidlig identifikation og målrettet indsats over for unge med kriminalitetsrisiko. Samarbejdet skal ligeledes sikre den unge en ”god løsladelse”.

Lovgrundlag

Videregivelse af oplysninger
§ 115  - ” SSP-reglen”
Udgangspunktet for det tværfaglige misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde, normalt kaldet SSP-Samarbejdet, er retsplejelovens § 115, som åbner mulighed for, at man med henblik på en kriminalitetsforebyggende indsats videregiver oplysninger om rent private forhold, hvis dette er påkrævet. 

Der er ingen særlig lovgivning om SSP-samarbejdet.

Retsplejeloven, § 115
Stk 1: Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde. 

Stk. 2: I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, som indgår det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende arbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager.

Videregivelse efter retsplejelovens § 115, afgøres af den enkelte myndighed, og af den enkelte medarbejder. Det skal dog være nødvendigt af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde.

Det kan med andre ord ikke dreje sig om:

·         Opklarende arbejde

·         Information ment som orientering

·         Videregivelse til flere end dem, der har brug for det

 

Serviceloven, § 49 a.

Servicelovens § 49 trådte i kraft pr. 1. januar 2011, som en del af ”Barnets reform”.

Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.

Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde.

Stk. 3. Selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1. 

Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil.«.

Hovedregler er, at man frit indenfor samme forvaltningsenhed må videregive alle relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen.

Skoler betragtes som selvstændige myndigheder, og der må derfor ikke frit deles fortrolige oplysninger mellem skolerne om det enkelte barns undervisningsmæssige forhold.

Lovmæssigt skelnes der mellem fortrolige oplysninger om rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Rent private oplysninger må som hovedregel kun videregives såfremt forældrene har givet skriftligt samtykke dertil.

Eksempler

·         Væsentlige sociale problemer

·         Seksuelle og strafbare forhold

·         Misbrug af nydelsesmidler

·         Helbredsforhold, fx at forældrene er voldelige mod hinanden, at faderen har leverbetændelse, at barnet er vådligger

Andre fortrolige forhold (personlige oplysninger) må som hovedregel videregives til andre myndigheder uden forældrenes samtykke, såfremt det har betydning for modtagerens virksomhed eller for en afgørelse som modtageren skal træffe.

Det vil sige, at man skal vurdere relevansen af oplysningen for modtageren. Man må ikke bare videregive alt, medmindre det har betydning for eksempelvis den modtagende skoles måde at tilrettelægge undervisningen mm.

Eksempler

·         Cpr.nr.

·         Økonomiske oplysninger

·         Forældremyndighed

·         Om barnet modtagersærlig støtte

·         Om forældrene ikke er i stand til at støtte skolens arbejde med barnet

·         Andre (ikke uvæsentlige) sociale problemer i hjemmet

·         At en af forældrene er syg (dog ikke selve diagnosen)

·         Testresultater fra nationale test.

Eksempler på ikke fortrolige oplysninger

·         Hvilke elever dominerer i klasse

·         Hvilke drenge driller pigerne

·         Hvilke elever danner grupper i klassen

·         Hvilke fritidsinteresser har den enkelte elev

·         Om en elev er enespænder mv.

 

Som udgangspunkt skal vi indhente samtykke. Vi kan dog videregive oplysninger, hvis det har et kriminalitetsforebyggende sigte – og hvis det drejer sig om et tidligt led i det forebyggende arbejde, dog kun én gang og mundtligt. 

Tavshedspligt

Alle offentligt ansatte, dvs. både ansatte i socialforvaltning, skoler og ved politiet må ikke skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.
 

Tavshedspligten begrænser, hvad man må sige til andre myndigheder, og til hvilke andre myndigheder. Tavshedspligten begrænser endvidere også, hvad man må sige til private. 

Skærpet underretningspligt

Fagpersoner har det, der kaldes skærpet underretningspligt, mens enhver borger har det, der kaldes generel underretningspligt.

Alle offentligt ansatte fagpersoner som eksempelvis socialrådgivere i kommunen, behandlere og andre medarbejdere på misbrugsområdet, pædagoger, SSP-medarbejdere, lærere, psykologer og personer med offentlig hverv, skal indberette til kommunen, hvis de får kendskab til forhold, der giver anledning til at formode at unge under 18 år har behov for særlig støtte.

Fagpersoners underretningspligt går forud for deres tavshedspligt!

Formålet med den skærpede underretningspligt er, at der bliver taget fat om den unges problemer så tidligt som muligt, så man kan forebygge alvorlige problemer på et senere tidspunkt. Offentligt ansatte fagpersoner og personer med offentlig hverv er pålagt den skærpede underretningspligt, fordi de er i en særlig position til at blive opmærksom på unge med problemer.

Hvornår har man som fagperson skærpet underretningspligt?

Den skærpede underretningspligt opstår, når den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet, i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold. Der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Ved en skærpet underretningspligt kræves ikke sikker viden om, at den unge har eksempelvis misbrugsproblemer. Det er nok, at man, hvis fagperson i sit arbejde bliver bekendt med at en ung under 18 år, formodes at have behov for særlig støtte efter servicelovens bestemmelser.

I forbindelse med stof- og alkoholmisbrug er det ikke en betingelse, at der foreligger et alvorligt misbrug. Det er tilstrækkeligt, at man har formodning om, at den unge har behov for særlig støtte. Det kan være, at man er bekymret for, at den unge har fået et stort forbrug eller misbrug af rusmidler, fordi man som

·         lærer registrerer, at han eller hun er blevet passiv og uinteresseret i skolen

·         klubpædagog registrerer, at en ung ved flere lejligheder har måttet køres til udpumpning på grund af overforbrug af alkohol, eller

·         SSP-medarbejder gentagne gange har set en ung færdes sammen med voksne stofmisbrugere.

Samtykke

Ved samtykke forstås, at den eller de personer, der har forældremyndigheden over et barn, giver tilladelse til, at oplysningerne vedrørende barnet drøftes og/eller udleveres.

Et samtykke bør være skriftligt af hensyn til bevisførelse og skal være præcist formuleret.

Et samtykke gælder højst et år og kan altid tilbagekaldes.

Ved samtykket vedr. et barn, må personfølsomme oplysninger om forældrene ikke videregives – det vil sige oplysninger, som ikke er nødvendige for at forstå barnets situation. 

Værdispringsregel

Ifølge Værdispringsreglen kan man videregive private oplysninger uden samtykke, hvis hensynet til barnets eller den unges situation klart overstiger forældrenes og barnets eller den unges interesse i, at oplysningerne ikke gives videre. Reglen er relevant for alle, der ikke kan udveksle private oplysninger med hinanden uden samtykke.

Typisk skal der meget til, før man kan bruge værdispringsreglen. Barnets eller den unges problemer skal være så store, at der er fare for den fysiske og/eller psykiske udvikling. Underretningspligten til de sociale myndigheder indtræder før.

I praksis kan reglen bruges, hvis Familieafdelingen beder skolen om at observere bestemte forhold om et barn, hvor der er en konkret bekymring. Familieafdelingens videregivelse af de nødvendige oplysninger til at kunne observere – og skolens videregivelse af observationen – vil ofte kunne rummes inden for reglen.

Der skal dog altid en konkret vurdering til.

Registrering af personfølsomme oplysninger

Med konkret udgangspunkt i tirsdagsgruppens gennemgang af oplysninger fra henholdsvis Polmap og ”Mandagsdata” føres der et manuelt register udelukkende til intern arbejdsbrug. Oplysningerne destrueres efter endt brug – dvs. efter maksimalt et år.